Quantcast
Viewing all articles
Browse latest Browse all 66

Sejr til Mikkel C. Johansen på Rudskogen

Mikkel C. Johansen tog sejren i søndagens løb i NTCC/DTC. Et underholdende løb, der bød på en glat bane og mange overhalinger.

Startopstillingen til søndagens løb var bestemt af de første otte kørere fra igår i omvendt rækkefølge. Det betød at Jesper Sørensen holdt forrest på gridden, og at gårsdagens vinder Dennis Lind startede som nummer otte.

Der hang skyer over Rudskogen idag søndag og banen var lettere fugtig, men kørerne lagde ud på slicks. Jesper Sørensen holdt sin placering som nummer ét i de første sving, men Mikkel C. Johansen gik forbi ham senere på første omgang.

Længere nede fik både John Nielsen og Dennis Lind kørt sig op. Efter få omgange var Lind oppe på tredjepladsen lige bag den blot 16-årige Sebastian Aarvik, og kort efter kunne Roskilde-køreren overhale nordmanden.

Dennis Lind indledte nu jagten på Mikkel C. Johansen, men banen var glat nu, så det var en balancegang for alle kørerne. Casper Elgaard imponerede med sin kørsel op igennem feltet. Den jyske kører startede bagerst, da han blev diskvalificeret i lørdagens løb, fordi han ikke tog sin strafbane. Elgaard opnåede en fjerdeplads til trods for han startede som nummer 16.

Mikkel C. Johansen bibeholdt sin føring helt i front, og imod slutningen tabte Linds racer pusten. Sebastian Aarvid kom faretruende tæt på Dennis Lind, og det var kun centimeter, der adskilte de to, da de kørte over målstregen.

Mikkel C. Johansen udnyttede sin startplacering optimalt, og holdt løbet igennem hovedet koldt, og kunne dermed tage sejren på norske Rudskogen.

I den samlede stilling udbygger Dennis Lind sin føring – resultater og samlet stilling opdateres senere.

Resultatet af NTCC/DTC på Rudskogen:

1. Mikkel C. Johansen

2. Dennis Lind.

3. Sebastian Aarvik.

4. Casper Elgaard.

Fotoet er fra tidligere i år.

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 66