Vi er akkurat kommet ud i sommersolen efter at have oplevet ,hvad der umiddelbart kun kan sammenlignes med at blive smidt ind i en tændt tørretumbler med favnen fuld af håndgranater: “ Man of Steel “. Filmen er en af sommerens absolut største, dyreste og mest markedsførte film, så den er selv ude om de høje forventninger. Spørgsmålet er om den kan leve op til disse forventninger og det er der ingen andre end dig selv der kan svare på, for ses – det skal den! Det skal dog ikke holde os fra at uddele tre skulderklap og tre lussinger til filmen, hvis ikke for andet, så for at du kan afstemme dine forventninger inden du skal ind og se Zack Snyders sommerblockbuster. Lad os starte med give dig de gode nyheder først. LÆS MERE: Super fremtid for Superman med både efterfølger og ?Justice League? på vej Skulderklap #1: Effekterne Hvis der er én ting Zack Snyder altid har kunnet levere, er det øjesmeltende, hjernevridende, banebrydende effekter. Se “ 300 “, “ Watchmen ” og “ Suckerpunch ” for eksempler. I en tidsalder hvor alle konkurrerer netop på feltet for visuelle effekter, er det ret imponerende, at han gang på gang formår lige at gøre det en tand bedre, vildere og mere originalt end alle andre. Og effekterne i “Man of Steel” sætter ganske enkelt nye standarder. Det er så vildt og voldsomt, at der uden tvivl nok vil være folk, der klager over at de er for vilde eller for dominerende. Snyder har for alvor prøvet at gengive den slags superhelte-action og -vold som man kender den fra tegneserier – altså, den helt og aldeles sindssyge slags. Tænk på et godstog, der smadres gennem otte bygninger og gang det med ca. 50. Ingen anden superhelte-film har haft så øredøvende action som “ Man of Steel ” og kvaliteten af effekterne er i top. Skulderklap #2: Musikken Hans Zimmer er ved at udvikle sig til effekt-tidsalderens John Williams . Han kommer aldrig til at skabe et tema, der er lige så melodisk som Williams , men hvad han mangler i harmonisk melodi, gør han op for i simplicitet og effektivitet. LÆS MERE: Mens vi venter på Man of Steel: En Superman superfan-intro extraordinaire Således har han her skruet et soundtrack sammen, der muligvis er hans mest episke nogensinde. Selve Supermans tema er såre simpelt, men med dette som udgangspunkt lægger Zimmer flere og flere lag på, indtil det i øjeblikke virker som om der ikke findes nok instrumenter og trommer i verden, til at realisere hans vision for musikken. Skulderklap #3: Første halvdel af historien Et problem for introduktionen af “nye” superhelte i deres egne film har længe været, at de stort set alle fortæller samme historie. Det er der en simpel årsag til, for hvad end du er Iron Man, Spider-man eller Superman, så bliver publikum altså nød til at vide hvor du kommer fra, hvilke superheltekræfter du har og hvorfor. Langt de fleste superhelte-film besvarer disse spørgsmål med næsten samme oprindelseshistorie. Almindelig mand udsættes for ualmindelig hændelse, der påtvinger ham overmenneskelige kræfter, som han i begyndelsen synes er sjove, men så lærer han ansvaret ved disse kræfter og beviser til sidst sit værd til at besidde dem. Denne kliché-historie gør “ Man of Steel ” klogt i at undgå, for næsten alle kender til Supermans oprindelse. Præcist hvordan den gør det, vil vi lade være en overraskelse og det er ikke sikkert du synes det fungerer, men den twister i hvert fald den klassiske oprindelseshistorie og det er principielt set godt. Lussing #1: Superman Det her gør ondt at sige, men selve Superman holder ikke, for han er blevet slået i gulvet af et klassisk et-to slag. For det første en han skrevet så kedeligt af David S. Goyer og Christopher Nolan , at han fra første sekund forbliver en skygge af sig selv – en idé der aldrig materialiserer sig og aldrig bliver interessant. Det er tydeligt at de leder efter de interne konflikter han har, og de finder dem faktisk, men de får dem aldrig formidlet til publikum eller brugt til noget i historiens sammenhæng. Dette giver ikke Henry Cavill en skid at arbejde med, når han skal udfylde dragten med den flagrende røde kappe. Det er derfor også stort set umuligt at bedømme Cavills præstation som Superman, for er hans charme, karisma og personlighed virkelig blevet fjernet kirurgisk inden optagelserne, eller er han bare skrevet sådan? Lussing #2: Alvoren En af de mest simple årsager til, at Christopher Reeves’ første og anden Superman-film fungerede var, at de havde masser af humor, uden at det gik på bekostning af alvoren. Faktisk hjalp filmenes humor til at understrege alvoren i deres historie. “Iron Man” gjorde det samme, mens “Man of Steel” åbenbart var syg den dag de lærte det i superhelte-filmskolen. Filmen er totalt udsultet for humor. Den tager sig selv og sine karakterer så gravalvorligt, at man skulle tro den ikke vidste den var en sommerblockbuster. Paradokset er så netop, at jo mere alvor der er i filmen, jo sværere bliver den at tage alvorligt. Sådan er vi mennesker så underlige, men det er ikke desto mindre resultatet. LÆS MERE: Viral marketing for Man of Steel: General Zod truer os alle sammen Lussing #3: Anden halvdel af historien Halvvejs inde i historien begynder filmens (og især historiens) svagheder at melde sig. De selvsamme svagheder, som filmnørder som os kastede i hovedet på “ Prometheus “, “ The Dark Knight Rises “, “ Skyfall ” og et hav af de andre giga-blockbusters, der har mast sig vej til de danske biografer indenfor de seneste år: Historien hænger ikke sammen og filmens logik går fløjten. Hvor svært kan det være for Goyer og Nolan at læne sig tilbage midt i skriveprocessen og sige “ vent, inden vi går videre, skal vi så lige finde ud af om det her overhovedet giver mening? ” De har i hvert fald ikke gjort det og det er sgu synd. Grundlæggende er “ Man of Steel ” en sommerblockbuster der lever op til alle de andre af sin slags. Den skal nok underholde dig, hvis dit forventningsniveau er lavt nok og du lader dig forføre af de sindssyge actionscener. Den er desværre bare blevet endu en film i rækken af tomme, hjernedøde underholdningsprodukter, hvis hovedformål er at lokke penge ud af din baglomme, mens den holder din opmærksomhed fanget med kaotisk action. “ Man of Steel ” kan gå an, men det er bare ikke godt nok! LÆS OGSÅ: Fire ting som Star Trek: Into Darkness gør rigtigt – og forkert
↧